Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
gamle udtjente Redaktører, der som hellige
Trekonger sad og smilede til deres unge Kollega og
hans Brud.
Disse tre Redaktører havde det Berøringspunkt,
at de alle havde begyndt deres journalistiske
Karriere paa den yderste liberale Fløj, men under
Livets Kampe, der langsomt modnede og klarede
deres Opfattelse af det Bestaaende, var gledet over
i det regerende Parti. Efter mange Aars trofast
Arbejde i det Godes Tjeneste var de nu gaaet ud
af Journalistikken. Den ældste, en ærværdigt
udseende hvidhaaret Olding, havde mæt af Hæder
trukket sig tilbage til Privatlivet. De to andre
derimod forvaltede endnu et lille Pund, den ene i
sin Egenskab af Statens Tilsynshavende med den
literære Smag, den anden i sin Egenskab af
Embedsmand i en Provins.
Det vakte nu en ikke ringe Bevægelse i Selskabet,
da den ældste af de tre Veteraner uventet rejste sig
og bad om Ordet. Der blev stille, og selv de
ganske unge Damer, der ellers spottede enhver
ældre Bordtaler, saa med Ærefrygt og Beundring
paa den gamle Redaktør.
Hans Tale var ingen Bebrejdelse mod Tiden.
Tværtimod. Han fortalte smilende, hvorledes
Borgerne i 1848 havde været optagne af de samme
halvt revolutionære Ideer, som i vore Dage
Arbejderne. Men næppe havde Datidens Frihedsbevægelse
naaet saa langt som ned til Bønderne, førend der
var faldet Ro over Tidens borgerlige
Samfunds-stormere. ja selv, tilføjede Taleren smilende, over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
