Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
277
en ubændig Samfundsstormer som Etatsraad Plum.
Endelig i den nyere Tid, da Frihedsideerne fra
Bønderne var naaet ned til Arbejderne, bøjede ogsaa
vore brave Landboere sig ind under den
konservative Fane, og alle de, der ejede noget, stod
saaledes nu samlede overfor den voksende Hær af
tomme Hænder. Men desværre — og Taleren
sukkede — her brast Kontinuiteten, fordi det var
umuligt at sprede Velstand i den store Masse.
Hvem troede paa Muligheden af at dele Samfundets
Goder? Der vil altid være Rig og Fattig. Der
var da kun ét at gøre, at ophæve det Misforhold,
den ubetænksomme Liberalisme havde skabt, da
den overilet indrømmede Arbejderne en politisk
Magtstilling, hvortil de manglede social Berettigelse.
For nu uden Rystelser at kunne reducere
Arbejdernes politiske Rettigheder, var det nødvendigt, at
de paavirkedes aandeligt og i et Sprog, der ikke
syntes dem at være fremmed Tale. Arbejderne
maatte indenfra opdrages til Taalmod i de dem af
Gud beskikkede Kaar, og Taleren fortsatte: „Det er
en Lykke for os, at vi til Forkyndelsen af dette
Fremtidens Evangelium, som maaske vil kunne værge
os mod Anarkismens Rædsler, besidder Mænd, der
er kommet til os fra de dybe Dale og forstaar at
tale Arbejdernes eget Sprog. Med disse Ord byder
jeg den unge Mand Velkommen. Han staar her
iblandt os, synes det mig, som Forjættelsen om en
ny og bedre Tid".
Man rejste sig og drak højtideligt denne Skaal
i rødglødende Oporto Gommandador, som Tjenerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
