Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De første Jagter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Befolkning, da jeg viste mig. De mente
rimeligvis, at jeg var et godt Bytte for dem.
Et Par af Mændene kom ud. De gik rankt
og smidigt; man kunde se, at de ikke havde
for Skik at putte Næverne i et Par
Bukselommer eller suge sig fast med Haandfladerne
opad en Dør eller Væg. Enhver Bevægelse
var saa fuldtud sikker og skøn, som om disse
brunsorte Folk i deres mørkeblaa Fløjls
Pludderbukser og sorte Livtrøjer havde lært
Plastik hos Oldtidens store Mestre.
Jeg kunde ikke sige mere til dem paa
Russisk, end at jeg var: „God Ven“, og saa lo
de behersket og høfligt, idet de kiggede paa
Polo og gjorde Tegn, om vi ikke skulde bytte
Heste.
Da jeg ikke var meget hidsig efter at bytte
Elvs Polo bort, og vi ikke kunde blive kloge
paa, hvad vi egentlig vilde hinanden,
vinkede en af Zigøjnerne ad en brunhærdet
Skønhed. Hun talte en Slags daarligt Tysk, men
vi forstod hinanden udmærket. Og da hun
fortalte Mændene, at jeg havde „laant“ min
Hest hos en Ven, og at jeg var saa temmelig
nødt til at bringe den tilbage, om kun for
Skams Skyld, for ikke at komme gaaende
hjem til Fods, lo de med deres hvide
Tænder, og der viste sig noget i deres Udtryk,
som sagde, at de forstod mig, og at de ogsaa
mangen Gang „laante“ en Hest hos en Ven.
— Men kom og sid ned om vor Ild! —
sagde Kvinden af det vandrende Folk og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
