Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De første Jagter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De første Jagter 19
Ryperne, der holdt til derude, begyndte at
blive hvide, for at Sneen, naar den pludselig
en Nat lagde sit hvide Dun over det høje,
gulgraa Sumpmos, ikke skulde finde dem ufor-
beredte og forraade dem.
Det bliver en haard Tid for dem, naar de
ikke mere har de røde Tyttebær og Revlin-
gens brunsorte Druer, og Sneen lægger sig saa
højt over Myret, at de ikke kan grave sig
ned igennem den med de smaa, laadne Fød-
der.
De var ikke saa sky som Urfuglene, og til
Tider kunde jeg naa at skyde to af dem ned,
naar de fløj op fra Tuerne og ikke spredte
sig for hurtigt.
I Kanten af Myret sad Harerne og gemte
sig om Dagen. De holdt ikke af at komme
for langt ud i Tuerne og Mosset, hvor de
ikke kunde faa fuld Fart op, naar Ræven el-
ler Ulven listede frem mod deres Sæde og
pludselig sprang ind paa dem.
Om Sommeren var Ulvene dog ikke saa
slemme til at komme efter dem. De tog hel-
lere en Kalv eller et Faar, der skejede lidt
ud fra Flokken inde i Skoven, og forsmaaede
heller ikke deres Frænde, Hunden, naar den
gik paa Jagt paa egen Haand eller løb i Be-
søg til Naboerne.
Hvor Dværgfyrren stod tættest, og hvor
Mennesker aldrig kom, der boede de om
Sommeren med deres Unger, og derfra sneg
de gamle sig bort gennem Tykningerne for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
