Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De første Jagter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De første Jagter 23
op i Skoven. Det kunde jeg høre paa Woj,
^om halsede deroppe paa Sporet.
De gik udenom Besowo i en stor Bue gen-
nem Kratskoven i Lavningen, og jeg løb alt,
hvad jeg kunde, for at komme tidsnok ud i
Kresen, thi Woj gik rasende paa.
Jeg stillede mig paa Post i Skovkanten for-
an en lang, kileformet Aabning i Skoven.
Her maatte den komme over. Ned i Høj-
skoven vilde den næppe vove sig. Den vilde
maaske betænke sig et Sekund eller to, naar
den i fuld Fart kom ud til Aabningen, men
resolut sætte over istedetfor at bryde af og
gaa langs med Kanten.
Men hvad var det! . . . Woj tav stille. Den
er blevet narret og har tabt Sporet, efter at
Haren har gjort et uhyre Sidespring.
Det var forfærdeligt ! . . . Jeg lyttede ud i
den pludselige Tavshed, som om Wojs Hal-
sen var den eneste og sidste Lyd i en uddød
Verden.
Sekunderne syntes at være Timer og Dage.
Det var, som om Luften, jeg aandede, blev
tyndere og tyndere, saadan pressede Blodet i
Tindingerne, og jeg udstødte et hæst Suk for
at lette Brystet, men i det samme blev jeg ramt
af et voldsomt Slag lige i Hjertekulen. Det
var en Lydbølge, der brød ind gennem mine
Trommehinder, og fyldte mig med en Tuden
og Tordnen, som var et hylende Uhyre af en
Helvedshund sluppet løs i Skoven. Det var
Woj, der Igen var paa Sporet og gik paa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
