Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tops
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tops 53
da han havde opdaget sig selv, kastede han
sig forover paa sit Ansigt og rejste sig først
igen om Morgenen. Jeg ser den kvidefulde
Forandring i hans Stenalderansigt , . . Eller
var det maaske før Stenalderen? Benene
skælver under ham, da han vender sig for at
bære den uhyre Viden om sig selv ind til de
andre, der blev i Skovene . .
Jeg følte en bitter Smerte bag Øjnene:
Hvilke Opdagelser skal vi endnu gøre om
os selv? Hvor sættes den yderste Grænse for
vor Flugt i Rummet? — tænkte jeg og vilde
ogsaa som han, der en Gang stod to Skridt
fra os, løfte Hænderne til Hovedet, men i
det samme syntes jeg at høre noget ....
Eller var det kun Tops, der hørte noget?
Den havde rejst sig op og lyttede med
Halsen strakt i sin fulde Længde og Hovedet
paa skraa. Jeg var ikke straks klar over det,
men jeg var glad over at have den med:
Ingen skulde faa Lov til at komme over
Lysningen, ingen, ikke engang hint flyvende
Dyr med Navnet, der aldrig nævnes om Nat-
ten, ikke engang det, hvis det havde rejst
sine forstenede Led fra Flodsengen, hvor det
hvirvledes ned hin Nat i den permske Tid.
— Av! Hvad var det! Nu hørte jeg det
ogsaa ! Et Fløjt fra Luften var det ! . . . Tys
. . . Igen, og et igen ! Et, to ! Et, to, tre ! ...
Der er en Prik oppe i Luften. Jeg tror, den
bliver større! Var det den, der fløjtede? Nu
kurrer og sukker den langeligt . . . Men den
I Dyreham 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
