Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tops
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tops 93
Luften var saa stille og gennemsigtig. Der
var ingen Dirren i den mere, ingen Hede og
ingen Febersyner ved højlys Dag. Birkene
stod tavse og lyttende og svang deres Grene,
som om de vuggede noget, og Granen og
Fyrren rakte de tunge, mørkladne Kroner
op i den forklarede Luft. Det susede i dem.
Var det Koglerne, der sang som Klokkespil-
let i et Taarn, naar det fyldes af Vinden?
Sang de en Sang for de Frø, der modnes og
brister af Kogleskødet og hvirvles til Vækst
over Verden? Jeg véd det ikke, men jeg
hørte det synge
Vi var i Udmarkerne. Bag os laa Lands-
byens smaa, krumme Agre som blege Pletter
i Skovlandet. Lægte- og Risgærderne holdt
op her, hvor ,,Betesmarken" begyndte. Træ-
erne stod i spredte, gennemsigtige Klynger,
tynde i Veddet, vragede af Øksen, der skaan-
selsløst havde hærget og fældet de bedste i
Rækkerne. Krat og visnede Bregner laa i
Krans over Stubbene. Høstlige blaa Skabio-
ser og Klokkeblomster nikkede i det gulnede
Græs, og Enebærbuskene stod i grønblaa
Klædebon, tavse som Træerne paa en Kirke-
gaard, og drømte om Skovenes Død
Tops I Skal vi se os om herude! Jagten er
fri, og vi er alle en Død skyldig, naar det
lider mod Høst. Du peger med Næsen, jeg
lægger Fingeren paa Aftrykkeren. Det er det
hele. En Dag maa vi selv holde for. Lad det
da være vel fortjent I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
