Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sterletten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I50 Sterletten
som havde den ingenting hørt. Det var Older-
manden i vor Flok. Sidste Foraar havde den
jaget alle os yngre bort, naar vi kom og vilde
være med til at lege bare en lille Smule med
Æggene. Og nu stod den uden at røre sig,
skønt det snart var Legetid igen. Hen mod
sidste Sovetid var den noget mat af det Ma-
vesaar, den fik, da den en hvid Nat sprang
og slog Ottetaller oppe i Vandet om den
grinagtige skarpe Tingest, som paa sine Ste-
der bliver hængt ned til os. Den er saa skarp
og glat, at man ikke kan holde sig fra den,
heller ikke de Gamle — af og til. Og, som
sagt, vor Oldermand fik et Mavesaar, da
han ikke kunde lade være at gnide Bugen op
ad den i et af sine Ottetaller. Maaske er det
derfor han bliver staaende og sover Vinter-
søvn endnu .... De andre lagde ogsaa Mær-
ke til det, men lod som ingenting: Det fik
blive hans egen Sag, hvis han vilde sove vi-
dere, og vi yngre kunde da maaske faa Lov
til at lege noget mere med Æggene.
Da vi ordnede os i Stime for at gaa op
mod Strømmen, glemte vi den straks, saa
travlt som vi havde med at tage Foraarskost
til os. Bunden var fuld af Myggepupper og
smaa Orme. Blot vi strakte Munden frem,
kom der straks noget i den. Vi svømmede og
spiste uafbrudt, og jo længere vi svømmede
mod Strømmen, jo varmere blev det, og jo
mere spiste vi. Det var en skøn Tid Jeg
blev saa stærk i Gællerne, at jeg kunde sluge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
