Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sterletten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 Sterletten
Ovenpaa Suppen flød et tykt Lag Fedt,
gyldent som smeltet Rav, duftende som det
harpikstunge Sus gennem Urtidens Skove.
Den blege Suppe nedenunder dampede mod
Ganen, som var det den varme Taageem fra
Floden, Vandets Aande, alle Dyrenes Sjæle
dernede fra Dybet.
En og anden af os lukkede Øjnene, naar
han havde Munden fuld af Suppe, som for
at erindre, hvad den smagte af
— Pas paa ikke at sluge Benpladerne, —
sagde Ismaleren. Han holdt et Stykke af
Sterletten i Skeen. — Faar man dem i Hal-
sen, er man færdig. Pas paa, ellers kan det
gaa galt
— Ja, ellers kan det gaa galt, — gentog
den mest faamælte af Fiskerne. Han vilde
sige noget mere, men tav det i sig med en
Mundfuld Fisk.
Og vi tav alle, efterhaanden som vi skar
smaa^Stykker af Sterletten løs med Skeerne.
Man hørte kun, hvorledes hver især arbej-
dede med Tungen for at faa de smaa Ben-
korn og farlige, trekantede Bentakker i Skin-
det skilt fra Kødet og spyttet ud. Vi saå alle
stift frem for os, og kun Læberne og Tun-
gen bevægede sig paa en egen sky og glubsk
Maade. Var en fremmed Vandringsmand
kommet forbi, havde han undret sig over,
hvad der vel kunde være i vor Kedel, og om
han ikke gjorde bedst i at skynde sig videre,
som om han ingenting havde set.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
