Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilsidst saa haardt, at Staflen greb
til Det, han nødigst oilde oælge:
han rnaatte sælge
sit Æjæreste, sin Øjesteeu:
en gammel 33en paa sire been,
en ben, halt fultde stole paa,
som i hans £itus oar bleoen graa,
en ben ttted Soands og lange Ører —
Det oar hans JGsel, som 3 hører!
Som sagt, tiltoros han maatte træffe
sin bedste ben,
og tause hen
ad bejen oandrede de begge.
£>oad 2@stet tænfte, oeed jeg ei saa lige;
hoad bertel tænfte, det er let at sige —
han tænfte højt. £an suffed as og til:
,,Gid fanden haode alt Slags Æortenfpil
Det sif to Sfjelmer just at høre,
og hoad har de at gjøre! —
‘Jtfens bertel oandrer taus og tryg,
de løse 2CSfIet bag hans 9tpg;
den ene træffer as med Dpret,
den anden tager Grimen paa,
og gaaer istedet sor den Graae.
Det oar — det maatte han sorstaae —
det fisfige i (£oenti;ret.
Og bertel gif som sør assted
og traf sin nye $£sel med.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
