Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61 Vrangen af Conlisferne.
d^et er netop Knnden" — meente han — „iastes var
vor lille Primadonna paa Bal, og hun var
virke-lig henrivende; derfor er alle hendes Dandsere
komne herhen iaften, og hvergang hun nu skeler
ued til dem, siger de Tak sor sidst med begge
Hænder. Vor værdige Fader var derimod
ind-bndt til et ^Edegilde, hvor han morede alle Byens
knnstelskende Grosserere med gamle Anekdoter og
uye Indfald — det er endnu af disfe, der bliver
klappet!... Men det er nok paatide at jeg ogsaa
faaer mig lid^t Applaus." Her afbrød han,
stram-mede Vesten ned og spankede højtideligt ind paa
Scenen. Det var en slau Mouolog, hau havde
at holde; tidligere var deu aldrig bleveu
applau-deret, men dennegaug gav han den „paa Klap",
som det hedder. Han markerede enhver Overgang
med dobbelt Styrke, understrøg ethvert Poiut med
tre Streger og udstyrede det Hele paa deu
sor-dringsfnldefte Maade med Kunstpanser og alle
mulige sceuiske Frimurertegu. Da han endelig
kom til den sidste og slaueste Sætuiug, traadte
hau et halvt Skridt udenfor Snslørkassen øg et
heelt udenfor Rollen, flog fig for Panden,
nd-strakte derpaa højre Haand mod Publikum, idet
hau med behørig Aplomb gjorde eu halv Veuding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
