Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72 Vrangen af Coulisserue.
paa venstre Hæl, og sorlod saa Scenen med
stiv-knæede heroiske Theaterskridt. Ganske rigtigt:
Hele Huset bragede as Klap! „Kau De see!" ^
sagde hau og gued Hæuderue — „Ieg kjender
mine Folk. Naar man gider være over det, og
ikke generer sig sor at være nærgaaende, kan man
sagtens faae dem til at klappe, og faaer man dem
først dertil, saa bilder de sig bagefter ind, at det
var noget lldmærket, de faae. Leve de brntale
Klappere! Det er en stor Fejl ved vore Theatre,
at vi favner et ordinært Klakørkorps. Ieg har to
Venner, som jevnlig beføger Theatret. Den ene
af dem er æstetiker, men hvad kan det hjelpe
mig? — Han klapper aldrig ad mig, „sordi han
er min Ven," og det er forbandet dumt: miue
uvenner generer fig jo sletikke sor at hysse. Den
anden er Tømmermester; han sorstaaer sig aldeles
ikke paa æstetik, men han er min Ven, og naar
han seer mig lave saadan en Afgang, fom den
iaften, faa flaaer han Hænderne fammen af Glæde
derover, og det med en Inderlighed og
Overbe-viisning, der er faa smitsom, at hele Hnset maa
gjøre ligesaa. Havde jeg nn spillet reent Spil og
ikke gjort Knnster, saa havde hverken han eller de
Andre klappet, og imorgen vilde Alverden have^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
