Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorledes man kan hlive et herligt Menneske. 135^
mod det Almiudelige. „Hvorfor vil den unge Mand
see anderledes ud, eud vi? — Er det sor at vife,
at hau er deu Eneste, der har god Smag, saa
er hau uforskammet. Er det sor at tiltrække sig
mere Opmærksomhed end vi Andre, faa er han ogfaa
uforskammet! Sætter han en ære i ikke at ligne
os Andre — det var endnu mere uforskammet!
Eller er det udeu nogensomhelst Grund, alene for
at vife, at naar Hatten convenerer hans eget
Ho-ved, bryder han fig slet ikke om alle vore? — Det
vilde dog være Topmaalet paa al llforskammet^
hed!" — saaledes vil det vedblive i det llendelige;
og den spidspnllede Hat vil overalt blive modtaget
som en Fornærmelse, en Forhaanelse,
etllndsigel-sestegn mod hele Samsundet. Hvad har vel en
halv Snees smaa Laster at betyde i Sammenlig^
ning med saadan en oppositionel Hattepul. Lad os
engang betragte en Yngling, der er beheftet med
den umandigste af alle Fejl: ^paalidelighed! Hvor
frejdig vandrer han ikke gjennem Gaderne! Ingen
vender fig om efter ham, ikke en Eneste aner
hans Skavank. Den bliver først opdaget, naar
man har lært alle hans gode Egenskaber at kjende,
og da kan man jo tilgive Meget. Vort
Dyds-mynster med den oppositionelle Hat vækker derimod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
