Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 Hvorledes mau kau hlive et herligt Menueske.
Forargelse ved første Øjekast. Tusinde seer haus
Hattepul uden at see hans Dyder, og seer de
dem endogsaa, saa erklærer de dem uden Videre
for Affectation med stadigt Hensyn til Hattepullen.
Og naar m^n endelig opdager, at den Andens
^paalidelighed overskrider alle Grændser — hvad
saa? Saa har man Medlidenhed med Stymperen,
„thi Herregud, vi har jo heller ikke altid været
til at stole paa" — Vort ulykkelige
Pragte^em-plar har derimod ingen Sympathi at paaregne.
Ligeoversor ham søler Enhver sig sejlsri, — thi
Gud skee Lov! — Vi har allesammen forsvarlige,
bredpullede Hatte. Om Smageu kau mau fom
bekjeudt ikke dissputere; derfor lader Verden fig
ikke fige i Smagssager, og dersor hevner det sig
langt strængere at synde imod en almindelig Mode,
end imod Religionen eller Landets Love. For
tyve Aar siden kjendte man kun eensfarvede
Been-klæder ovre i Iydland, og det var Fuldmægtigen
paa et vist Amtshnus, som bragte de sørste
stri-bede derover. Det skulde han ikke have gjort,
thi saasnart Amtmanden saae de nye Bn^er
er-klærede han, at han „ikke vilde have nogen Bajads
i sin Tjeneste". Dermed var Fuldmægtigen jaget
bort, og uaar Godtsolk derovre taler om ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
