Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det umulige Dampskib
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 8
saa ombord med faste Skridt, som en Mand, der giver sig
Gud i Vold.
Han lod sig føre omkring mellem Maskinerne, dem han
eftersaae med en Kjenders kyndige Mine, nikkede af og til
bifaldende; Therkelsen ligesaa. Det eneste, denne fandt at
udsætte paa den hele Mekanisme var, at der behøvedes Fyr-
sted ombord.
Da Jørgen Christian atter steg op paa Dækket sammen
med Kapitainen, saae han tilbage, ind paa Land, hvor hans
Hustru og de fire lange Drenge stode opstillede.
«Kom kun nærmere, Ursula!» raabte han og vinkede
med Haanden over mod Familien. «1 skal ikke være bange.
Jeg er her jo.»
Tilladelsen blev benyttet, og ubemærket listede Gjenbo
Jens Sindberg og Gjørtler Grønning sig ogsaa fremad, saa
nær som muligt og lyttede til, hvad der blev sagt.
«Kan I saa see, Gjørtler Grønning,» sagde Sindberg;
«Brandinspektøren fik alligevel ikke Ret. Det Skib kom
jo ganske net i Havn. Det koster Jer en kalv.»
Grønning trak Øienbrynene i Veiret.
«Ja vel kom det i Havn,» svarede han, «men hverken
ved Damp eller Røg, som I paastod. Nei, Kjøbmand Sind-
berg! See, derovre kvalmer nu den sorte Røg op af Hyrups
Skorsteen. Troer I, Huset giver sig til at galoppere afsted
af den Grund? Det er ved Hjulene det gaaer, min Faer!
Tag dem væk, saa skal 1 see, hvor langt Kassen kommer.»
Begge de skikkelige Borgere beholdt hver sin Mening
og sin Kalv. Dermed blev Sagen staaende. De skiltes som
Uvenner.
Da Jørgen Christian lidt efter begav sig hjem til Sol-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
