- Project Runeberg -  Minder, fortalte af ham selv /
29

(1896) [MARC] Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik den Syvende i Fredericia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 9
«Siden sidst Løverdav, da vi sku spring over æ Hæst,
nier i æ Exerceerhuus. A faldt aa slou mæ, aa de æ bleven
skidt sidden.»
«Nu skal jeg sige Dig noget,» sagde Prindsen og lagde
Haanden paa den rystende Soldats Skulder. «Du lister nu
hjem og det strax. Din Officer tillader det vist, naar jeg
beder ham derom.»
«De trouer a mæ,» ytrede Soldaten med et tilfreds
Smil.
«Saa gaaer Du i Seng og faaer en af Folkene, Du ligger
i Kvarteer hos, til at løbe efter Doktor Nielsen. I kan hilse
fra mig. Siig, han skal strax see ind til Dig, og imorgen
skal han komme ned og fortælle, hvordan det er med Dig.
Har Du forstaaet mig?»
«Ja, de haar a,» svarede Soldaten sjæleglad; «men de
sejer a, te a ve føst ha mi Bøs aa mi Task, som a laant
ham, ejsen foer a Ufree mæ vor Siersant. Han æ slem strix
i det.»
Prindsen og Lieutenant Trane lo. Lidt efter spaserede
den Syge hjem fra Exerceerpladsen, kroget og sammenbøiet,
langsomt og vaklende, med Bøssen under Armen, saa lidt
militairisk som muligt.
Den hvide Hest havde overværet Alt hvad der gik for
sig. Den vrinskede nu gjentagne Gange for at gjøre sin
Herre opmærksom paa, at nu var det vist paa Tiden, de
vendte hjem igjen, og Prindsen adlød.
For Søen nærede Kronprinds Frederik stor Interesse.
Nede i Havnen laa en solid og sirlig Baad til hans Tjeneste.
Med den tog han over til Strib og Middelfart; besøgte af
og til Grevskabet paa Rosenvold. Veiret skræmmede ham
aldrig. Han drog ud i Magsveir eller under en Storm, naar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 21:43:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ecminder/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free