- Project Runeberg -  Minder, fortalte af ham selv /
30

(1896) [MARC] Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik den Syvende i Fredericia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3 0
Søen i store Rullinger pressede ind fra Kattegat, og Færge-
manden og de gamle Fiskere rystede paa Hovedet og raadede
ham til at blive hjemme. Som Bistand i enhver af disse
Udflugter havde Prindsen et ungt Menneske, Poul Mikkelsen,
troer jeg, han hed, og til hvem Bekjendtskabet blev sluttet
paa følgende Maade: Prinds Frederik gik en Dag ned til
Stranden over paa Havnemolen, hvorfra en Kastevind tog
hans Hue med sig og førte den ud i Søen. Poul, som saae
det, trak uden Betænkning sin Kofte af og sprang ; Vandet.
Han var en udmærket Svømmer, den samme Poul, bjergede
med Lethed Kaskjetten, gjorde derefter en vidtløftig Sving-
ning omkring Havnemolen, stod paa Hovedet og slog Kol-
bytter, svømmede paa Ryggen og under Vandet, før han
søgte Land, rystede sig som en Puddelhund og med en dyb
Hilsen leverede den frelste Hue tilbage.
Det var Indledningen til et Bekjendtskab, som gjorde,
at Prindsen fra nu af ikke gik til Søes, uden at Poul Mikkelsen
fulgte med. Prindsen sad til Rors; Poul laa forude paa en
af Tofterne, passede Fokken og fortalte underveis en ustand-
selig Mængde morsomme, undertiden selvlavede Historier,
ledsagede af Grimacer og et fordreiet Mæle, som behagede
hans Tilhører. Bekjendtskabet blev til Fortrolighed; den unge
Fisker steg i sin Herres Gunst, fik sirlige, nye Klæder, ud-
mærket god Løn, spiste, naar de vare ude, af Prindsens Mad,
drak af Prindsens Bæger og indfandt sig tilsidst hver Morgen
oppe paa Palæet for at høre, om Hans kongelige Høihed
ikke skulde have Lyst til en lille Sviptur ad Horsens eller
Bogense til. Veiret var idag saa udmærket, saa sjældent
godt. Den sidste Forsikring blev stadig gjentaget, og Prindsen
stoppede sin store Merskumspibe, tog Regnkoften paa og
seilede bort, uden at agte paa Jørgen Færgemand og de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 21:43:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ecminder/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free