Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik den Syvende i Fredericia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 3
paa hverandre, derom ere Historieskriverne endnu ikke ganske
enige.
En Aften gik Prinds Frederik hjemad fra Exerceerpladsen.
Han kom forbi et af de smaa Huse oppe ved «Dansk Kirke»,
hvor de reformerte Indvandrere have samlet sig i et særligt
Sogn. Fra et aabent Vindue lød en dyb og høitidelig Stemme
ud paa Gaden. Døren stod paaklem. Prindsen aabnede
den og gik ind.
Foran et dækket Bord stod en gammel Mand med
hvide Haar, rynket og solbrændt Ansigt. Omkring ham sade
to Smaadrenge og en ældre Kone, alle med foldede Hænder
og lyttende til den Salme, Manden sang for dem. Idet den
fremmede Gjæst kom ind, endte han sin Sang, og der blev
Taushed i Stuen.
«God Aften herinde. — Hvad bestiller I?»
«Vi læser vor Aftenbøn, og vi spiser vor Aftensmad,«
svarede Manden.
«Jeg spiser med,» sagde Kronprindsen og gik hen til
Bordet.
«Aa nei, aa nei!» sagde Konen, blodrød af Undseelse;
«det gaaer da aldrig an.»
«Hvorfor ikke? Jeg er sulten. Kom og lad os sætte
os, saa faaer jeg en Tallerken med, og vi spise sammen i
Guds Navn.»
Maden bestod af nye Kartofler og kogte Plædder
(Flynder). Der var lovlig knapt med Retterne. Den ene
af de to Smaadrenge havde, for at være sikker paa, hvad
der tilkom ham, barrikaderet Randen af sin Leertallerken
med en Krands af de største Kartofler og pillet dem. Moderen
gjorde et Tegn til ham, det han strax forstod, og lagde
behændigt de fleste Kartofler tilbage paa Fadet. Konens
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
