Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Aften i Sønderho
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
ikke røber Udmattelse. «Vi har kun været to, tre Timer i
Klitterne idag og lidt rundt i Byen og talt med de flinke
Søfolk. Her er endnu Fred og Natur; her groer Tanken
i Veiret.»
«Ja,» siger Professoren paa sin stille Maade; «her er
rigtig rart.»
Dermed gik Samtalen istaa, medens de varme Frika-
deller og andre gode Sager hurtigt forsvandt af Fadene.
«Det er ellers en Skam, hvor Farverne i vore Dage
blive forfalskede af Kemien,» ytrer Exner lidt efter. «I
Paris er der for nogle Aar siden udkommen en Lov, der
fastsætter streng Straf for Kemikere, der forfalske Farverne
for Kunstnere. Hvor ofte seer ikke et nymalet Billede frisk
og smukt ud, og naar man saa seer det igjen, efter faa Aars
Forløb, er det dødt og koldt, saa at man ikke synes at
gjenkjende det mere.»
«Ja, det er en stor Synd mod vor Tids Mestre. Deres
Værker naae ikke til Efterverdenen, som Rafaels Madonna.»
«Nej.» Professoren rystede sørgmodigt paa Hovedet.
«For nogle Aar siden satte jeg Zinnober, — De husker vel
Zinnober?»
Brosbøll smilede.
«Naa ja, jeg satte Zinnober op et Sted, hvorpaa Solen
skinnede. Nogle Aar efter var det blevet mørkebrunt. —
Tænk Dem nu: brunt paa menneskelig Hudfarve! 1 gamle
Dage rev vi Farverne selv, som Phister i «Ungdom og
Galskab«. — For Resten kjøber jeg nu kun hos Farve-
handler Petersen. Han er en af de gammeldags Folk, som
river sine Farver selv.»
«Vil De høre, hvorledes jeg behandlede mine første
Farver?» spurgte Brosbøll.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
