Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Aften i Sønderho
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 0
oppe. Eckersberg var den eneste, vi rigtig havde Respekt
for. Jeg husker, hvor vi om Aftenen sad og sang ved
Pultene; saa kom Ursin ind, buldrende og skjændende; vi
holdt inde med Sangen, mens han var i Stuen; men saa-
snart Døren var lukket efter ham, lød «Danmark deiligst
Vang og Vænge» gjennem Rækkerne. Lidt efter aabner
Eckersberg Døren og stikker sit gamle Hoved ind. Han
sagde ikke andet end: «Er—er—er—» og saae rundt i
Stuen.
Sangen forstummede øieblikkelig og begyndte ikke
paany.
«Jeg malede kun en kort Tid hos ham,» sagde Bros-
bøll. «En Dag bad jeg ham om at maatte komme ind i
hans Skole, da jeg holdt mere af ham end af Lund, der
for Tiden benyttede mig som Model i det store Billede,
han den Gang malede til Christiansborg Slot. Det forestiller
«Solens Tilbedelse i dens Opgang». En tynd og langstrakt
Dreng skygger med Haanden for Øinene i foroverbøiet
Stilling og seer ud mod Himlen. Stykket blev reddet ved
Branden og findes endnu paa Nationalgalleriet. Til denne
Figur benyttede Lund mig, det vil sige, hvad Figuren an-
gik. Hovedet maatte Dyremaler Kellerup lægge til. Medens
Billedet var under Arbeide i Lunds Atelier, der nu beboes
af Professor Exner, banker det en Dag paa Døren og Prinds
Christian træder ind i Atelieret. Jeg vil springe ned og
skjule mig; men han vinker med Haanden.
«Bliv staaende, bliv kun staaende. — Det er en god
Model, De der har, Hr. Professor.«
«Aa ja; men Knæet kan ikke bruges,» svarede Lund
og berørte mig med Malerstokken, som om jeg var et
umælende Dyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
