Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Daab paa Ahlheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Daab paa Ahlheden.
Hvorledes Carit Etlar fik sit Navn.
u til Heden, til den mørkebrune Lyng, hvor Hjeilens
Piben blander sig med Vestvindens sørgmodige Suk.
Hører Du dens hule og langtrukne Lyd, som af og til
trænger hen over de hvide Klitbjerge? Det er Havet
udenfor, som drømmer; selv i Søvne maa det klage. Alt
er stort og taust og højtideligt her som i en Kirke; man
frygter for at krænke Stedets Andagt. Langstrakte Banker,
gjennemfurede af Huller og Revner, der ligne dybe Ar,
som Sollyset klæder i brunt og Aftenrøden i violet Fløjl,
drage deres bølgende Linier hen over Landskabet. Hvad
Du seer af grønt paa denne Valplads, hvor Kæmpegravene
hist og her rage frem med deres smaa runde Toppe, ind-
skrænker sig til en enlig Gyvelbusk, under hvilken Ur-
fuglen ruger sine Kyllinger, en tynd Række Revlingekravl,
hvis sorte Bær Brokken i Aften besøger, nogle smaa og
forkrøblede Ege- eller Birkebuske, hævede lidt over Lyngen,
Skamstøtter for dem, der huggede og brændte de gamle
Træer og gjorde Skovlandet til en Ørken. Svalen skyer
denne Egn, alle Sangfugle flyve i Træktiden henover den,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
