Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reiseerindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reiseerindringer.
« Tavist, at reise og aldrig blive træt, at sige til sig selv:
J «Nu reise vi igjen, jeg veed ikke hvorhen; men vi
reise, mm Ven! Det er Sagen» det var min Længsel
og Lyst i alle Dage fra min tidligste Ungdom, den Kilde,
hvorfra jeg hentede Friskhed og fornyet Kraft,» det sagde
Carit Etlar. «Nu maa jeg lade de lange Reiser fare; men
saa kan jeg jo om Aftenen kalde Sydens fjerne Lande herop
til mig, Palmen til Granen, Ørkenen til Isen.
laften er det Middelhavet, vi seile hen over, medens
Maanen sender sit blege Lys over vor nordiske Kæmpegrav
herudenfor mit Huus, Romernes Hav, Korsarernes Hav, Val-
plads for mangfoldige Bedrifter, som Tid og Glemsel for-
længst drog sit Forhæng over. Jeg hører det Hav endnu
synge den samme brusende Melodi, det pranger i Farver,
som aldrig nogen Maler har magtet at gjengive, det gynger
og bevæger sig som en mægtig Kæmpes Bryst, der drager
Aande i en rolig Søvn. Smaa, sorte Ænder og graablaa
Maager ligge og fiske paa Bølgerne. Af og til glimrer det
henover Havfladen som en Regn af Sølv; det er Stimer at
Sardiner, der forfølges af Thunfisken. Men længere nede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
