Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gamle Venner mødes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 0 8
havde Vagt, vare vi Alle nede i Hovedvagten, et heelt Kom-
pagni, Anton Melby, som morede sig med at fortælle de
skrækkeligste Røverhistorier, hvori han selv næsten altid
var Helten, Bournonville, Violoncellisten Kellermann, som
først blev i godt Humør efter at have spist en stor Beuf;
men saa spillede han for os Alle, saa det var en Fryd;
Mantzius, som deeltog i vore saakaldte «Professorkomedier»
paa Folketheatret og roste mig paa sin brusque og god-
modige Maade:
«De var F g . . . mig den bedste efter mig!» —
Min fortrolige Ven var Goldschmidt; ham kjendte jeg
fra vor tidligste Ungdom. Han var allerede dengang en
eiendommelig Personlighed, en udmærket Søn, opfyldt af
dyb Kjærlighed til sine Forældre. Jeg husker for Exempel,
at vi engang vare i Skoven sammen med Høsts og Gold-
schmidts Forældre. Høst bad os at drikke en af de Til-
stedeværendes Skaal. Goldschmidt foer i Veiret, slængte sit
Glas til Side og udbrød:
«Jeg drikker ikke med. Det var bedre, om De havde
drukket min Moders Skaal først.»
En anden Gang havde jeg Gilde ude paa Toldbodveien.
De veed, jeg byggede selv det rare Huus i Grønningen,
som nu Nonnerne har. Til mit Gilde var ogsaa Goldschmidt
og hans Søster budne, Faderen derimod ikke. Men saa
kom Goldschmidt op og sagde:
«Dersom De vil, at jeg skal komme, maa De ogsaa
indbyde min Fader.»
Senere flyttede Moderen med Sønnen til Badstuestræde.
Tilsidst bleve vi Naboer herude paa Gammel Kongevei og
spadserede daglig sammen. Han sagde ofte, at han saae sit
Publikum i mig. Enten læste jeg hans nye Arbeider høit, eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
