- Project Runeberg -  Minder, fortalte af ham selv /
209

(1896) [MARC] Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gamle Venner mødes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 0 9
han læste dem for mig, efterhaanden som de bleve til. Naar
jeg rettede ham, blev han aldrig vranten eller «mopsig», ikke
engang, naar jeg begyndte at modsige ham i Nemesis’en.
Han sagde da i Reglen sagtmodig: «Det har De maaske
Ret i.» Og hans kjærlige og trofaste Søster Ragnhild nikkede
saa mildt dertil. Saaledes blev det ved i en Række af Aar.
Vi gik og diskuterede i Frederiksberg Have og sad i
Solen.
«Ja, Nemesistanken virkede mildnende paa hans Ung-
doms Krigersind,» sagde Etlar smilende. «Var det Tanken
om Gjengjældelse, eller en virkelig Trang til at forsone,
hvad han maatte have forbrudt? Han kom ogsaa ud til
mig i Frederiksberg Allee og udviklede sin nye Theori,
rakte mig Haanden og spurgte om vi skulde være Venner
Maaske vilde han forsone Ungdommens Korsarangreb.»
«Goldschmidt var mig i flere Henseender til stor Glæde,»
vedblev Moines, «men jeg misbrugte ham vist ofte. Jeg
kunde have Lyst til at forsøge et historisk, større Maleri,»
sagde jeg en Dag; «men jeg veed ikke, hvad det skulde
være.»
«Det er jo ganske uhyre nemt,» udbrød Goldschmidt.
«Lad mig tænke lidt derover. De skulde male den sidste
Makkabæerinde, et deiligt Emne, det skal være Herodes og
Marianne. De husker, Herodes lod hendes hele Slægt ud-
rydde. Hun hadede ham, han truede med at tage hendes
Liv, hun behandlede ham med Foragt. Saa lod han hende
dømme ved offentlig Ret, og en Ypperstepræst oplæser Døds-
dommen for hende; hun tilkaster ham et stolt Blik — seer
De ikke det Hele? Det er herligt. Han lader hende hen-
rette; men saa synker han sammen, er heelt herunter.»
Sujettet greb mig, altsaa, jeg malede et Billede derom,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 21:43:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ecminder/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free