- Project Runeberg -  Minder, fortalte af ham selv /
234

(1896) [MARC] Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Corsika

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dr. phil. Alex. Thorsøe. De Fleste kjende denne Mand
med det sydlandske Fysiognomi, den personificerede
Begeistring for det Store og Skjønne, for Literatur og Kunst.
Den historiske Filosof eller filosofiske Historiker, der nu i
over tredive Aar har oprullet Historiens lærerige Traditioner,
traadte derefter frem og talte, støttet til egen Erfaring som
Discipel paa Herlufsholm Skole, om den Indflydelse, Carit
Etlar havde udøvet paa den opvoxende akademiske Ungdom,
idet han styrker dens religieuse og moralske Følelse og
vækker Glæde og Stolthed hos den over Danmark.

Han sluttede med følgende Ord:

«De har tillige gjennem Deres Skildringer lagt an paa
at vække Ærefrygt for det nedarvede Kongedømme. Skjøndt
De er en Frihedens Mand, er De, i Lighed med de Liberale
i England, en loyal Undersaat overfor Kronen. Vilde man
vælge en Devise, under hvilken hele Carit Etlars digteriske
Virksomhed kan samles som under en Hovedrubrik, da vilde
denne lyde: «For Gud, Konge og Fædreland.» —

Den 7. August 1891 var i Sandhed en Fest- og
Hædersdag for Carit Etlar.

Det følgende Aar flyttede den gamle Digter fra
Hovedstaden ud i landlige Omgivelser. Han har bygget sig et
nyt Huus ved Foden af en Kæmpegrav, i Læ bag en Skov.
Poesi og Granduft og nye Blomster skyde op om ham.
Her lever han sit eget Liv uforandret; han selv er ogsaa
vedbleven at være den Samme.

Carit Etlar ender Bogen «Zilo» med følgende Ord:
«Der i Egnen traf man altid Mand og Hustru sammen, de
vare uadskillelige, de To, de beskjæftigede sig kun med
hinanden og havde bestandig saa meget at fortælle, som om
de, hver Gang de saaes, mødtes efter en lang Adskillelse. —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 21:43:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ecminder/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free