Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hestenes Vrindffen, seer Kamppladsen og Krigernes solbeskinnede
Vaaben, alle Udtryk, Billeder og Farver passe til det
betegnede Moment, men dette Forspil taber sig ved selve Slagets
Begyndelse i brede, udtværede Skildringer og langtrukne
rhetoriske Udgydelser, der gradviis svcrkke den vakte Interesse.
Alle angivne Momenter concentrere sig ikke til et anskueligt
Billede i en levende Action, thi det som her stal give Billedet
sin Betydning og det der netop under lignende Omstændigheder
tildeler Jliaden sit store, verdensberømte Vcerd, —
den levende, frie Handling af individuelle og plastiske Skikkelser,
— fattes aldeles i MahM-trata. De fremstillede Grupper
og deres Handling forsvinde i en Strom af Ord og Toner,
som Gjenstanden bag Taage. Hele den morgeulandske
Ild og Farvepragt viser sig maassee i disse Billeder: vi see
Indiens gronne Palmer, Fuglene synge, den dybe, morkeblaa
Himmel zittrer i Solglandsen, Orkenens Sand gloder, men
Menneskene og deres Fcerd, som det her fornemmelig kommer
an paa, ere blot Navne, farvede Skaller, der fattes Kjerne,
en ziirlig Dragt, bag hvilken ingen aandig eller legemlig Personlighed
producerer sig.
Foruden de to ncevnte gives der endnu en Mcrngde andre
episke Digte, som Kirstsrjnniga af Bharavin, hvori
der skildres en Kamp mellem Sivas og Ardschuuas. Endvidere
Sisnpalabadha eller Sisupals Dod. Disse ere dog
tilsammen af ringere Betydning og taale ingen Sammenligning
med Runu’,jana eller Mah5bh»rata, der hore til den
celdste episke Digtning, som Indien og maassee noget Folkeflag
i Verden har at opvise. Sidstnævnte grunde sig udentvivl
ogsaa paa sandfærdige Begivenheder, fom senere ved at fortcelles
fra Slcegt til Slcegt ere blevne udsmykkede, overdrevne
og sorogede, indtil de omsider have antaget deres volnminose
Skikkelse. Ramajana er desuden mcerkvcerdig derved, at man
bestandig har ncevnet Valmikis som dens Forfatter, medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
