Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tiden, Stedets og den forudgaaede Handlings Angivelse, under
de forste Scener lettelig kommer til at udtvare disse langt
over den Grad, han ellers behovede, og deruast, at Tilskueren
ikke begvemt vil kunne folge med Stykket, naar han baade
stal have sin Opmærksomhed henvendt paa selve Stykkets
Gang, og tillige memorere sig det allerede Skeete, som Dialogen
indeholder. Derfor have baade aldre og nyere Forfattere:
Euripides, Shakspeare og Oehlenfchlager stundom benyttet
sårskilt Forspil eller Prolog og varet i deres gode Ret
ved at giore dette. Samtlige Digtere have dog kun anvendt
den, som gi’entagende er bemcerket, for at fuldstandiggjore en
kommende Handling; men her indtrader nu strål deu vafenlige
Eiendommelighed i Jndiernes Drama, at Prologen hos
dem kun saare sjeldent, og navnlig i Sakuntala aldeles ikke
fremstaaer for at erplicere det Skeete men blot af solgende
Grunde:
1. Som et Mellemled fra Skuespillerne til Publicum.
Prologus udfortes da af Directeuren eller Skuespillernes Overhoved,
der enten var en Brahman, eller undertiden endog
Stykkets Forfatter selv. Han begyndte sadvanlig med den
religieuse Handling, at lyse Velsignelse over de Tilstedeværende,
saaledes som vi see det i Sakuntala. Afvejende henvendte
han sig ogsaa med en Lovtale eller Tak til Forsamlingen fordi
den faa talrig befogte Forestillingen.
2. For at paavirke Tilskuerens Gemyt og sorelobig
antyde den Sindsstemning Stykket senere stal vakke og vedligeholde.
Da nu ethvert indisk Drama, hvorledes og hvorfra
endog dets Handling er tagen, gaaer ud paa at stemme Tilstueren
til Rorelse eller Munterhed og Glade, saa bevirker
Prologen dette, afvejende ved Sang og Dands. I Sakuntala
skildrer Sknefpilbestyreren den narvarende stionne AarStid,
synger om Skovenes forfriskende Skygger, om de kjolige
Floder og Sommerens yndige Aftener. Skuespillerinden pri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
