Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sakuntala: „Dit Hjertes Tanker jeg ikke kjender;
Men Ncetter og Dage smertelig;
O Medynklose! Kamas brccnder
Mit Legem, der lcenges efter Dig
Kongen (trceder pludselig frem).
Dig mon han brceude, men mig fortcrrc,
Som Dagen der flukker Maanen ud
Kun lukker Diet paa den sijoere
Natlillie, Maanens sagre Brud."
eller Vers 98:
„Du som i Torst efter Honning reen,
Kyssede forst
Knoppen, som dufter paa Mangos Green,
Hvor kan din Villie,
O Bi! Du scette
Nu til en Lillie
Og i dens Bolig din Ven sorgjette?"
Hvem falder del vel ind, at disse Vers ere skrevne for henved
2000 Aar tilbage, i et Land, som europceift Cultur aldrig
spredte sit Lys over, blandt et Folk, som vi ansaae for Barbarer
og Halvvilde. Man skulde snarere tro, at disse yndige
Linier vare sirevne as Chr. Winther eller en Frugt af Henrik
Hertzs og Paludan-Mullers meest begejstrede Sieblikke.
Der lader sig heller ikke tcenke nogen saa stor Asverling, enten
med Hensyn til Ideen eller dens Udtryk fra den allerfineste
og meest fuldendte Elegance til de kjernefuldeste og dybsindigste
Reflerioner, uden at de jo finde deres Mynstere i Saknntala.
I Vers 77 siges f. Er.:
„Den Sorg en Qvinde maa friste
Hvis Ven er bortreist
I Sandhed! knugende tynger
Den hendes Bryst."
Er det ikke som om vi i denne Naivitet og Simpelhed, disse
fire Linier indeholde, horte de velbekjendte fcrdrelandste Toner
as vore gamle Kæmpeviser? Hellerikke har Shakspeare nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
