Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 For slet intet.
Toger sad og saae efter hende, til hun for-
svandt nede i Taagen. Han rystede paa Hovedet
og hans Dine bleve vaade, han anede Uveiret,
Bygen raslede og slog ned om ham, medens han
hjcelpelos fattedes enhver Evne til at afvcerge det.
Det varede lceuge inden Mette kom igjen
nceste Gang. Hun forekom Toger saa forandret.
Hendes Pynt var endnu mere paafaldende end for.
Da han bemcerkede at han saalcenge havde savnet
hendes Selskab, foer hun op og udbrod heftig:
„Jeg kommer naar jeg kan og har andet at
tage vare. De rive og slide i mig allevegne.
Nede i Byen skal Tam Gjerns skceve Datter holde
Bryllup, jeg har maattet sy et helt Udstyr til
hende, siddet og prikket med min Naal fra den
lyse Morgen til langt ud paa Natten, det er andet
end at binde Koste, der maa tages fat, for at tjene
Foden."
Dertil svarede Toger intet.
„Fatter," udbrod hun efter en lang Pavse,
„Verden er ond, synes Du ikke?"
„Hvad mener Du dermed?"
„Folk ere saa nidkjcere og malieioske, altid
skal de have en til at sprcette op og tale ilde om,
hvorfor kan de ikke lade mig vcere iFred, jeg gjor
dem jo ingenting, for mig kan de se saa mildt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
