Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For slet intet. 109
til andre som de vil. og beholde deres Kjcerester
i Fred."
„Har Du da Kjcerester?" spurgte Toger.
Hun trak paa Skulderen. „Hvem siger det?"
raabte hnn heftig. „Seer man mildt til En, og
horer efter hvad han siger, saa bjceffe de straks
ligesom Smaahnndene, blot for at have noget at
bestille. Det er ikke voerd at tale mere herom.
Nu paa Tirsdag stal jeg komme igjeu og blive
hos Tig den hele Aften, og synge saamange Jule-
salmer som Du vil. Jeg maa afsted."
Dermed reiste hun sig, kyssede hans Pande
og gik. Toger saae en Mand inde i Heden, som
stod og ventede og fulgte hende ned til Byen.
Hans lille Hund sad udenfor Hytten, og stirrede
paa sin Herre med store, kloge Dine, som om den
begreb hans dybe Smerte.
Omtrent en Maaned efter kom Ole Lysholt
ridende hen til Faarehyrden.
„Hvordan harIdet, gamle Toger, I seer
mig saa tvcer og afstallet ud idag, — ja, nu er
det forbi med det jeg sidst bad om, og hun har
faaet det, som hun vilde."
„Hvem?" spurgte Toger.
„Hvem," gjentog Ole, „I veed nok hvad jeg
mener, hun har faaet sin Junker Habenichts, de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
