Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For slet intet. 111
Mette kom ikke igjen for i Mærkningen noeste
Ssndag. Hun var klcedt i en lys, ncesten hvid
Dragt, havde vceret i Kirke, hendes Salmebog var
indsvobt i et hvidt Torklcede, hvorfra der stak en
lille Bnxbomgren ud.
Toger havde lcenge staaet i Hyttens Dor og
stirret ud mod den Kant, hvorfra hun skulde komme.
Der var soregaaet eu paasaldende Forandring med
hende. De tidligere runde Ansigtsformer vare for-
svundne, Kinderne hule og omkring Dinene en dyb,
mvrk Rand, som vidnede om gjennemlevede Sorger.
De sade lcenge overfor hinanden uden at tale.
TogersDine hvilede imidlertid faste og ufravendte
paa hende, hun derimod ssgte at nndgaa hans Blik
og stirrede ned for sig. Pludselig brast hun i
Graad, slyngede begge Arme om Faderens Hals,
og idet hun knugede Hovedet toet op til haus
Bryst, hviskede hun:
„Jeg er saa grumme ulykkelig."
„Jeg veed det," sagde han med skcelvende Rost,
„jeg veed det altsammen."
„Ak nei, hvor veed Du, hvordan det gaaer
til mellem Folk, mens Du sidder herude og blot
horer Lammene kalde, og Vinden stryge gjennem
Lyngen, Du begriber ikke hvor meget et Menneske
kan lide."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
