Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For slet intet. 113
„Vist ikke, han har ikke lokket, og intet lovet.
Det er mig alene, Skylden falder paa, jeg fulgte
ham som en lille Hund, gav for han bad, jeg
kunde ikke andet, jeg holder af ham endnu," til-
foiede hun og skjulte sit Ansigt ved Togers Bryst.
„Jeg kom igjen, uaar han jog mig bort."
„Det var dog List og Beregning altsammen,
Du forstaaer ikke det Spil han har drevet med
Dig?"’
„Han holdt af mig," sagde hnn med Over-
bevisningens hele Inderlighed, „han mente hvad
han sagde, det klang i mit Bryst, det stod at lcese
i hans Dine. Fatter, Fatter! det er en sorscerdelig
Magt, der kan bo i et Mandfolks Tale."
Toger rystede paa Hovedet, men svarede ikke,
han havde grebet hendes Haand og sad med lukkede
Dine, sammensunken over mod Vceggen. Af og til
folte hun en heftig Skcelven fare igjennem ham,
det var det eneste Udtryk for hans Smerte.
Det blev silde, medens de sade derinde. Uden-
for skinnede Maanen blank og skyfri nedover den
brune Hedeflade. Den lille Hund laa paa sin
Plads ved Hyttens Dor.
„Nu maa Du vist hjem igjen," sagde Toger
endelig, „jeg skal solge Dig et Stykke paa Veien,
det bliver ingenting til med Salmesangen iaften."
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
