Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For slet intet. 119
gronne Vandhul. Sidst i Paasken havde jeg ncer
mistet en af mine bedste Kvceghoveder, som slap i
herude. Loft hende nu op i Vognen, men varlig
og gelik, og hvis nogen skulde spvrge Jer, hvem
der betaler hendes Jordefcerd, Prcesten og Degnen,
og Ringleriet med Klokken, og alt hvad der horer
med til den Stads, saa kanIsige, han hedder
Ole Lysholt og er Mand til at klare for sig."
Med disse Ord trak han en stor Lcedertegne-
bog op fra Brystlommen, klappede den kjcerlig, og
steg saa tilhest igjen.
„Nu rider jeg fsrst til Prcesten, saa op til
Aalborg Marked," forklarede han, „og slaaer en
Handel af der, har nogen af Jer et Kreatur, der
er vcerd at se paa, saa frem dermed, naar jeg
kommer tilbage. — Det er ellers et daarligt Varsel
den Dag begynder med."
Idet han gik forbi Toger, lagde han sin
Haand paa den gamle Mands Hoved, standsede
som om han vilde sige noget, men betcenkte sig
igjen, steg tilhest, og red ind mod Byen.
Mettes Lig blev lagt paa Vognen og tilhyllet
i et Hestedoekken, hendes lange, oploste Haar bredte
sig ud over Halmen, endnu blandet med Vandets
Grces og Sivplanter. Hele Skaren fulgte hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
