Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 Froet spirer.
at ledsage Dem, hvis De tillader det. Se ret paa
mig," tilfoiede han med et Smil, idet han tog
Hatten af og viste sit staldede og rynkede Hoved,
„der er sandelig ingen Grund til at frygte, jeg er
en celdre, besindig Mand og stal folge Dem med
storste Mrbodighed lige til Deres Hjem."
„Jeg har intet Hjem," udbrod hun heftig og
brast i Graad.
Herren stirrede paa hende i dyb Overraskelse.
„Intet Hjem," gjentog han, „men det er jo ikke
muligt."
„Det er som jeg siger, lad mig saa vcere."
Hendes Rost lod tvungen og fortrcedelig, som
om huu folte sig krcenket over den gamle Herres
mange Spsrgsmaal, men der var tillige noget
klangfuldt og friskt, noget blodt og bedende, som i
hoi Grad tiltalte ham.
„Stakkels Barn!" udbrod han, grebet af hvad
han horte, „intet Hjem og ingen Tilflugt i en
saadan Aften! Det er meget sorgeligt. — Veed
De hvad, — jeg faaer en Ide. Tag med og bo
hos mig og min Soster. De skal vcere os begge
velkommen. Jeg sporger Dem ikke om hvad Te
pnsker at skjule; men imorgen, efter en god Sovn,
og Sovnen er langt vigtigere, end vi tro, saa for-
tceller De mig hvad De behager, De stal se, vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
