Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 Arpet spirer.
Hun sank ned paa Stolen, som Rolssen havde
flyttet hen til Bordet, skjulte Hovedet i sine Hcender
og brast i Graad.
„Sikke Mandsolk! sikke Mandfolk!" raabte
Abelone og raslede heftig med Kopperne.
„Ja vist!" tilfoiede Rolfsen, „Deres gamle
Ven maa jo vcere en komplet Slyngel, men De
stal ikke grcede, heller ikke tcenke paa at tage bort,
hvor vilde De vel gaa hen saa silde? Et Tilfcelde
har fort os sammen, hvem veed hvad godt det
kan bringe. Jeg har ogsaa nogle Bekjendtskaber,
det er ikke saa umuligt at finde en Plads til Dem,
men alt dette stal vi tale om imorgen, kom nu og
faae Dem en varm Kop The, forelobig bliver De
hos os, ikke sandt, lille Lone? Du er en praktisk
Pige og finder nok paa Raad til at skaffe vor
unge Gjcest et Natteleie."
Broderens milde Rost og smigrende Ord
mcegtede ikke at opts den gamle Dame, hun blev
siddende i sin Is med tilspidset Mund og vrikkende
med Hovedet.
„Ja, Du veed jo bedst selv, hvad Leilighed
vi har, — Dagligstuen og dit og mit Vcerelse,
jeg bliver da nodt til at asstaa Frokenen mit og
se at finde Plads her paa Sofaen."
„Abelone!" ytrede Thomas.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
