Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 Frpet spirer,
Deres Ncervcerelfe faaer jeg Ord og Billeder, jeg
aldrig har kjendt for,"
„Virkelig? — det lyder jo meget smukt, men
er det ogsaa oprigtig ment?"
„Ja, tilvisse, jeg mener langt mere end jeg
kan sige. Deres Ncervcerelse kalder Poesien frem
i mit Hjerte, naar De gaaer ud herfra, seer jeg
Dem endnu, jeg horer Deres milde Stemme, det
er som Rvgelse i Luften. Jeg foler selv at jeg
er blevet en anden, men det maa jo voere saa,
Luft og Lys stal der til for at Bladet kan gronnes.
—I
Sandhed! jeg troer ogsaa forvist, at De har
bedre af at lytte til mine Ord, og hore hvad jeg
har tceukt og gransket over, og hvad jeg kan lcere
Dem, end at dvcele i Leiligheden hos Deres Faders
gamle Ven, omgiven af hans Luxus og den usunde
Luft, der hvilede over alt dette, han vilde Dem
ikke vel, mit Barn, han plantede Ukrudt i Deres
unge Sjcel, ventede og haabede og fagde til sig
selv: Froet spirer! Froet spirer!"
Hun sad foran ham med lukkede Oiue. Denne-
gang sov hun idetmindste ikke, men indaandede hvert
Ord, der strommede fra den gamle Mands Lceber.
„De har maafte Ret!" udbrod hun pludselig
og med et Udtryk, som Thomas ikke var istand til
at tyde. Dermed reiste hun sig og forlod Stuen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
