Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingos Bedrifter, 171
Trediveaarskrigen, som den Gang rasede i Tyst-
land, Beldenak bar en rodbrun, falmet Dragt;
han var en meget hoi og meget tynd Person, med
rodligt Haar, et gult, strittende Skceg, lyse Oien-
bryn og et ubehageligt Smil, der bestandig stod
til Tjeneste for enhver, han kom i Samtale med.
Ansigtets og isoer Ncesens ildrode Farve tydede
paa at han horte til Drankernes Familie. Begge
Svogre vare enige om at tomme en stor Tolv-
kande Franskvin, som den ene stod over til den
anden, hvergang han havde drukket.
Ved Altaudoreu stode to unge Mennesker.
Den ene var Hr. Langes Son, Ingo, med et
mildt, men forunderligt aandlost og intetsigende
Ansigt. Hans Sine glede rolige og lidenstabs-
lose hen over alt hvad de modte, undertiden med
et Udtryks som om de bade om Hjcelp.
Den anden hed Powitz, Son af en Rente-
skriver nede i Holsten. Han havde tilbragt flere
Aar paa Gaarden sammen med Ingo, der be-
tragtede ham som sin Broder, og uafbrudt saaes
i hans Selskab. Herremandens Son syntes kun
at leve gjennem Powitz og adlod blindt alt, hvad
han raadede til. IPowitz’s Noervcerelse kunde
hans kolde og udtrykslose Ausigt blive friskt og
straaleude, han saae, han lyttede, han smilede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
