Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingos Bedrifter. 181
Et rodt, sitrende Lys faldt hen over Ingos
blege og cedle Ansigt, det viste sig faa sorgmodigt
og rorende i dets hjcelpelose Udtryk.
„Ret nu bliver det Aften," sagde Powitz,
„imorgen ved denne Tid ere vi langt herfra.
Hvorfor tier Du, Ingo?"
„Jeg toenker paa at alle andre ere saa glade,"
ytrede han, „de synge og danse, det er moerkelig,
Du, jeg har aldrig vceret rigtig glad. Naar jeg
gaaer herinde i Skoven og betragter det vexlende
Liv omkring mig, synes jeg mig selv saa fattig, da
er det som mit Bryst skulde sprcenges, og der
kommer Taarer i mine Dine. Sidder jeg nede
ved Soen og stirrer ud over Havet er den samme
Sorgmodigbed tilstede. Jeg gloedes ikke over no-
get, gjemmer ikke nogen Erindring, jeg leer aldrig
som Du, hvor kan det vcere?"
„Det kommer deraf," sagde Powitz, „at vor
Natur esterhaanden mister i Livlighed, hvad den
vinder i Dybde. Du forer et ubevceget Liv her-
hjemme, det flover og forstemmer, derfor stal Du
nu ud i Verden, for at kcempe Dig troet mellem
Stormene. Frygt dem ikke, hvad enten Du vin-
der eller taber i Kampen, vil Du gaa ftorre ud
af den, og siden le og juble med os andre."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
