Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
givenhed og Forgudelse havde berort hende, ligesom
Aanden lierorer et Speil, beduggec Overfladen og
efterladt Pletter paa den, uden dog at trænge dybere.
Hun lievarede en freidig og uforstyrret Tro paa alle
de Illusioner, ingen Modsigelse hidtil havde opklaret,
hun levede i sin egen Verden, farverig og fantastisk,
vndig og elegant som en Sasbeboble i Solskin, bri-
stende og huul som den; Fuglesang overalt, fordi
det var Foraar der hvor Sangen kom fra, og uden
Anelse om, at Sangen ender med Foraaret, saa
smilte hun medlidende til Enhver, som vovede at
tvivle om det hnn troede, faa byggede hun paa
Opsvldelsen af alle sine Dromme og var ganske vis
paa, at Fremtiden vilde give, hvad hun forlangte
af den.
»Det er en forskrækkelig Hedel« sagde hun lidt
efter til Povitz. »Jeg morede mig ikke videre paa
Kjoretouren, — gjorde Du? — Den blaa og hvide
» Kjole klreder mig ikke, — de hvide Atlafkes Striber
ere for smalle, Slaebet ikke langt nok. —- Jeg seer
vist daarlig ud idag? — finder Du ikke?«
Generalen fremkom med alt det Troftende, han
vidste. Tjeneren blev sendt efter Oranger og friske
Blomster. Jakobe kom ind for at skrere Bladene op
i Bogen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
