Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 0
Lidt efter meldte Tjeneren et fremmed Navn
for Generalen. Et ungt Menneske bad om Lov til
at tale med ham. Povitz saae paa Ga3e"la, hun
smilede-, han lod den Ubekjendte komme ind. Det
var den lille Student, et forvovent, bronzeret An-
sigt med store, lyuende Øine og et langt, kulsort
Haar, som han under en eiendommelig Bevægelse
med Hovedet kastede tilbage mod Nakken, hvergang
det faldt ned over Panden. Han traadte ind med
et dybt Buk, Huen i den ene Haand, Blomsterne i
den anden, og saae sig om i Værelset
Gajela sad i sin Lænestol ved Vinduet, Gene-
ralen gik den Fremmede imede. ’
»Hr. General!« udbrod det unge Menneske med
et Smil og en ufrivillig Timen med Underlæben,
som rodede en Forlegenhed, han gjorde sig Umage
for at skjule. »Maa det være mig tilladt at bringe
Deres Datter denne ringe Gaves-«
Povitz bukkede og gjorde en Haandbevægelse hen
mod Gazela. Endnu inden det var skeet havde
Studenten nærmet sig hende, hans Oine straalede,
han bøiede sig til en dyb Hilsen og sagde:
»Fordi De er det Skjonneste og Yndigste af Alt
hvad mine Øine har seet, derfor bringer jeg Dem
disse Blomster. —- De lyttede nylig til vor Musik,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
