Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
Marnolf var dybt grebet af denne Smerte, der
viste sig med et faa sandt og rorende Udtryk. »Tak,
fordi De troer paa mig,« sagde han og lagde sin
Haand paa hendes Skulder. »Ta·k fordi De vilde
komme til mig. De kan stole paa, der siulde heller
Ingen være mere redebon til at hjælpe Dem, end
jeg, hvis der blot gaves en Udvei, et eneste Middel
dertil, men Cheer er rasende, Krigsretten vil dømme
Adler, det kan Ingen forhindre.«
Hun sprang op, hurtigt og lidenskabeligt, og
gjentog: »Domme ham, det er vel det Samme som
at straffe ham, ikke sandt? — Hjemme vil de bryde
Staven over ham, min Fader tager sit Ord tilbage;
en straffet Offieeer i Fersens Familie! — jeg kjender
ham faa noie, enhver Tanke om vor Forbindelse vil
være umulig. — Godt! saa veed jeg, hvad jeg vil,
jeg tager hen til Deres Chef, selv om jeg skal op-
soge ham i Krigsretten, jeg fortæller dem alle, at
det kun.var for min Skyld, han forlod sit Skib,
mine Bønner, mine :Overtalelser, som bevægede ham
dertil. —. Hvorfor seer De saa vist paa mig? De
finder det maaske meget borgerligt, at jeg saa lidt
forstaaer at beherske mig, — jeg er sonderknust, jeg
har Feber, mit Bryst brænder, jeg holder saa ube-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
