Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1l35
,,Jeg er fortabt,« hviskede hun stille, næsten
uhorligt, men i den dybeste Siteleangst, og strakte
Haanden bedende op imod ham. Han horte det
dog og boiede sig hen over hende.
»Fortabt!« gjentog han, «hvad er det for en
Tale? —— lJeg er her io.«
Hun saae paa ham, hun indprentede sig disse
Ord og denne Rost, hun kyssede hans Haand. —-
Han mærkede det ikke.
Nu var Slyen over deres Hovedet, foran dem,
omkring dem, paa alle Sider, og Lys og Luft og
Dag forsvandt, enhver Lyd var et Skrald, et Klage-
skrig, et Dodsbnl, der gjentoges vildere og mere
rasende og forenede alt, hvad den menneskelige Ind-
bildningskraft kan tasnke sig af Nod og Rædsel
Bjerget rystede, et uhyre Klippestykte foran dem
vaklede, forst langsomt, ligesom modstrrrbende, der-
efter hurtigere, det blev endelig slynget ud af sit
Leie, det sondersled Trwrodder, Grene og Vuske, som
i Aarhundreder havde arbeidet sig igjennem dets
Spalter, det bragte alle Omgivelser til at gynge og
basve som i Jordstjrelv, saa blev der pludseligt dyb
Nat omkring dem, saa fulgte en bedovende Larm,
et rasende Bulder, og Klippestykket hoppede fra Pynt
til Pynt, knustes i utallige Stykker og forsvandt dybt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
