Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
Ratino havde været Vidne til alt, han sagde
intet, tillod sig heller ingen Bevægelse sor at frelse
Dyret, men der lob to store Taarer ned ad hans
brune Kinder, idet han hævede sine Øine, som om
han vilde anklage Himlen og Skjæbnen
XlV.
Snehvirvlen var gaaet samme Vei som Mul-
dvret, den kastede sig nd over Afgrunden og efterlod
et tæt Snefog, blandet med smaa og sine —Hagl.
Ratino sad i en Snedrive inde rinder den beskyttende
Klippe, han tog et stort rodblomstret Torklæde, rev
det efter nogen Kamp med sig selv midtover, og
svobte det omkring Anklerne ndenpaa sine hvide
Bomuldsstromper.
»See saa!« sagde han, »nu maa vi prøve paa
at komme videre, det gaaer ikke an at tove her læn-
gere; bryder der en ny Hvirvel frem, vil den tage
samme Vei som den forrige, det aabne Svælg suger
den til sig, og det er ikke sagt, vi slippe fra den
anden Gang.«
—k——2s .
.—;——-···Vs«s ’« "—
fl’:.—. -
- —2s««k·—14·« -
.«-c-c.
Fisk-?
-··—·’s
Q-
—’ «-
«f "-—"i- - -
- OLUcEHKsUZUF
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
