Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
»See dernedet« raabte Ratino til dem. »Hvis
den havde faaet fat i os!« Han pegede nd over
Skrænten ned i Dalen, ljvor Snelwirvlen vedblev
at rase i fin bele, foi«fterdelige Vielde Hvad de saae
var et Cliaoss as Snemasser, af sprængte og tos-
revne Klippevlofte, af sonderbrndte Trasstammer og
Grene, kastede mellem hverandre, livirvlende omkring
i en nlivre Kreds-, saa langt Liet kunde trænge-, op-
taarnende sig en Stund paa et Sted i store Dyn-
ger, for strax efter igjen at feies bort og drages
ind under en ni) Hvirpel Det sndede og bruste og
lnjlede dernede som et vildt og fraadende lHav, ljvori
Alt var Raedsel og Tilintetgjorelse. Leengere til-
bage, i Retning mod Liielion, var Dalen forsvunden,
Omridset as de fjernere Bjerge saan ikke mere, Taa-
gen og Sneen liovde rnllet sit Forbeeng for ethvert
Billede.
Ga3ela var snnten sammen i Sneen med den
Erkleering, at nu kunde hun ikke mere. Den gamle
General dannede et endnu mere trofteslost Billede.
Ratino ledede de modstrasbende Muldyr op igjennem
Kloften.
,,Komme Dyrene til Skade,« sagde han, »ere vi
ilde forne, saa maa vi vade igjennem Sneen, lige
til vi naae Hospitiet ved Port de Venasque Afsked
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
