Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
«Jeg var lige ved at falde i Sovn,« sagde
hun. ,,Jeg foler ikke Kulde mere, ingen Træthed,
jeg er blot saa ubeskrivelig mat.«
»Ak mit stakkels Varnl det var ikke Sovnen
men Doden, som ventede paa Dem her, kom, vi
maa afsted. Stot Dem til mig, kan De ikke taale
at gaa, saa bærer jeg Dem. Veien op igjennem
Kloften er lidt steil, men ikke saa lang, som jeg
troede. Det begynder at klare op, om lidt forer
Ratiuo os til en Hytte, hvor De skal saae Lov til
at hvile ud til De kommer til Kræfter igjen, saa er
Faren overstaaet, saa veed De hvad en Snestorm
vil sige. — Om nogle Dage ligger atter den mage-
lige Gazela indsvøbt i sit Silke og Hermelin og
gynger sig i sin Lænestol, og lader sig beundre as
en cerbodig og lyttende Kreds, idet hun fortæller det
Utrolige, hun har seet og oplevet idag, saa smiler
og spotter hun over sin enfoldige Fætter, han som
troede at kjende Folk og som dog var saa blind, at
han i eu allerede fuldpraeget, frisk og fiin Natur kun
saae Muligljeder for Fremtiden. —— Saa gaaer der
Uger, Maaneder, Aar, og Deres Sjæl vil modtage
nye Indtryk, fyldes med nye Billeder-, men blandt
alle disse præger ikke et eneste sig fast, med saa dybe
og rige Minder, som dem De har modtaget idag,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
