Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
vaagnet af en lang Drom, Frants, det er slet ikke
morsomt, thi Drømmen var som Josess, den sor-
herligede mig, —— jo længere jeg derimod gaaer og
hører paa Dem, desmindre synes jeg at blive.«
Han svarede ikke.
»Hvor De er god og mild,« hviskede hun lidt
efter, — »øg stor og herlig,« tilføiede hun endnu
mere dæmpet. »Jeg har længe ønsket at lære en
as disse Naturer at kjende, der sødtes til at herske
og byde over os Andre. — Men streng og uboielig
er De. — Ja, jeg tager ikke mine Ord tilbage.
For Dem maa alting briste eller bære — Det kan
være det samme, De maa sige hvad De vil, naar
De blot taler som nu.«
Hun lagde sit trætte Hoved nærmere op mod
hans, saa tæt, at hende-; blode Kind berørte hans-
hun tørrede hans vaade Pande.
»De veed, hvad en Mands Storhed og Mod
er,« hviskede hun. ,,Veed De ogsaa, hvad en Kvin-
des Tak vil sige?«
Hans Aasyn opklaredes ved disse Ord, som
om en lykkelig Erindring hredte sit Lys derover.
,,En Kvindes Tak er et Hvedetorn, der velsigner
sin Udsæd med tifoldig Høst.«
»Har De nogensinde modtaget en saadan Tak?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
