Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,,Jl’l!«
»Hvem var hun, der forstod at lonne saa
kongeligt?«
»Hendes Navn har jeg lovet ikke at nævne-.
Forresten troer jeg, hun giftede sig en Maaned efter
vort Bekjendtskab. — Det er nu sem Aar siden.«
,,Og saa? —«
»Ja, saa glemte hun sormodeulig mig. ——
Det er jo ogsaa nok, naar jeg vlot bliver ved at
huske paa hende.«
Endelig naaede de op igjennem Klosten. Den
gamle General indlede da han saae sin Datter.
Han trvkkede hende til sit Bryst, kissede hendes
lHaar og vilde ikke skilles fra hende. Under de sidste
Timers Hændelser var hun bleven saa uendelig stor
i hans Mening. Havde hun ikke i et Minut gjen-
gjældt alle de Ofre, han hele sit Liv igjennem havde
været istand til at bringe? Han havde skjænket hende
sin Tid, sin Formue, en Faders Omhn, hvad sor-
slog vel det? hun havde villet give sit Liv hen for
ham. — Han græd af Glæde
Da Ratino saae Gaze·la, skjulte han hurtig sin
Pibe; det var engang for alle forbudt at rvge i
hendes Nærværelse Han gav sig til at snsle med
Carit Etlar: Underveis. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
