Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
»Gazela, mit eget Barn! —— hvor Du er bleg!
— Er Du syg?«
Hun gjorde sig Umage for at smile. ,,Jeg fik
saa Ondt derinde, det er vist blot Heden i Salen,
jeg er lidt aiistraengt af at tale med de mange
Mennesker. Jkke sandt, Du! det var meget opmærk-
somt af dem, at komme til os, — Du skal ikke bryde
Dig om mig, jeg vil være rask for Dig alene, Du
er den Bedste af alle, den Eneste i hele Verden,
jeg bryder mig om.« Medens hun hviskede disse
Ord i den inderligste Overbevisnings Tone og skjulte
sit Hoved ved hans Bryst, brast hun i en liden-
skabelig Graad.
De følgende otte Dage tilbragte Gazela i sine
Værelset Hun modtog ingen af de talrige Ind-
bydelser, der bleve sendte, heller intet af de gjen-
tagne Besog, som lode sig melde, ingen Udflugt til
Bjergene, ingen Spadseretur omkring iKuranstalten.
Hun led, det var øiensynligt, og det Udseende af
Sundhed og Ungdom, Reisen havde givet hende,
var sporlost forsvunden, men dennegang gjorde hun
sig Umage for at skjule Smerten. Ingen anede,
om det var i sit Hjerte eller i sin Stolthed, hun
følte sig dybest saaret. Badelaegen erklærede hendes
Onde for en naturlig Følge af Anstrængelserne og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
