Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
Faren paa Tonren til Venasque, og Gazela mod-
sagde ham ikke, men fandt sig i alt hvad han he-
stemte. Den længste Tid as Dagen sad hnn stum
og tavs ved et af Vinduerne, som vendte ud mod
thchondalen, tilsyneladende beskæftiget med et Haand-
arbeide eller med en Bog, men begge Dele hvilede
nrort i hendes Skind, hun stirrede ud i Landskahet,
paa Bjergene, hvor hnn havde soadseret i Solens
Straaler, medens Lykken sang for hende, og hvor
Har-denherg havde gjort Træer og Blomster-, Stene
og Stronnne levende. lHun grnhlede som paa en
smnl og forsvunden Drom, hvis Minde efterlader
Echo i Hjertet længe efter at vi ere vaagnede.
Smerten kom som en Taab, en Indvielse, og gav
hende hvad Lykken ikke havde givet, en Stemning
snld af Blidhed og Hengivelse
-
I de forste Dage fik Hardenherg ikke Adgang
til hendes Værelser; da de senere saae-s, modtog
hun ham som en kjær Ven, lidt tvungen maaske,
men fordringslos og tatnemlig for enhver Opnnerk-
somhed, han viste. Hun undgik vel at mode hans
Blik, men sendte ham dog det sidste, dvcelende Lie-
kast, hvergang han gik.
Det hedroveligste Billede dannede den gamle
General i disse Dage. Han lagde Mærke til alt
gg
——————
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
