Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
Povitz havde ikke lagt Mærke til dette lille
Optrin; han fulgte villig i den Retning, man drog
ham, og tog Plads i en af Stolene, medens Gazela
lod til at være beskæftiget med at udfoge sig det
smukkeste Lov paa Kvistene. Hardenberg vedblev at
holde den ubekjendte Skjonheds Haand, medens hun
skildrede sin Glæde og Lykke over Gjensynet, med
Blik, der straalede og med et Smil, som efter Ga-
zelas Overbevisning lod til at foricette endnu mere
end Ordene.
»Hvem er De her med?« sagde hun høit og
lydeligt, enten fordi hun i sin Stemning glemte
Stedet eller troede, at devare alene, — »tal dog,
jeg vil vide alt. Det er det lykkeligste Mode, jeg
har havt, siden vi forlod Kjøbenhavn Tænk Dem
om, fem lange, lange Aar, —- hvor ofte har jeg
ikke talt om Dem, paataldt Dem, længtes efter
igjen at see ind i disse ærlige og trofaste Øine,
efter at trykke Deres Haand. —- De smilet, tvivler
De? see paa mig, troer De man smigrer Dem med
Taarer i Øinene? Kan De da ikke forstaa, hvor
sjæleglad jeg er?«
Hardenberg fik ikke Tid til at svare; han kys-
sede hendes Haand, medens hun vedblev:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
